Så er ugens nyhedsbrev udkommet.
Denne gang har jeg samlet en række portaler, hvor man kan orientere sig om, hvad der helt aktuelt sker i Berlin indenfor koncerter, udstillinger, teater, festivaler osv.
Som sædvanligt kommer der også et link til nyhedsbrevet her – og i dag får læserne af berlin-nyt endda lidt mere end modtagerne af nyhedsbrevet.
Der er nemlig endnu flere muligheder for at orientere sig om, hvad der sker i Berlin.
Fx er det en god idé at lytte til de lokale (Berlin-lokale) radiostationer. Alt efter musiksmag kan man jo vælge selv. Min favorit er Berliner Rundfunk, som spiller 80’er internationale hits og selvfølgelig også tysk pop. Derudover er der selvfølgelig nyheder hver time og så nævner de hele tiden kulturelle events i byen. I finder Berliner rundfunk på de fleste internetradioer, men I kan også lytte direkte fra deres webside https://www.berliner-rundfunk.de
Er I mere til klassisk musik, kan jeg anbefale Kulturradio vom rbb, som orienterer indenfor det klassiske område og bringer interessante interviews m.m. Stationen finder I også på internetradioer, og den har også sin egen website http://www.kulturradio.de
Så er der også TV-stationerne. Her er Rbb’s Abendschau rigtig god at holde sig orienteret fra. Find den her https://www.rbb-online.de/abendschau/index.html.
Også rbb’s Mediathek er god at opsøge. Her kan man se forskellige dokumentarfilm om Berlin – find det her http://mediathek.rbb-online.de/tv.
Endelig er der TV Berlin, hvor jeg også har fået mange gode oplysninger om, hvad der foregår i byen. I kan abonnere på TV Berlins kanal på Youtube https://www.youtube.com/user/tvberlinOnline