Tillykke til Gitte Hænning

Gitte Hænning bliver 70 år i dag. Stort Tillykke fra berlin-nyt.dk.

Da jeg var barn, var Gitte Hænning mit store idol, og det er hun da egentlig stadigvæk. Nu er det jo bare ikke så meget vi hører til hende.

At Gitte Hænning har haft og stadig har en stor karriere i Tyskland ved de fleste. Da jeg lyttede til Berliner Rundfunk her til morgen kom så pludselig Gitte Hænning med Ich will ein Cowboy als Mann, melodien, som hun slog igennem med i Tyskland. Men at hun er så populær, at hendes fødselsdag får sit eget indslag i radioen, det var jeg ikke klar over.

De begejstrede radioværter fortalte så en hel lille historie om Gitte Hænning, som åbenbart har boet i Berlin i mange år. Jeg har jo godt set, at hun har givet koncerter i Berlin af og til. Men Berlin var desværre ikke på den liste af koncertsteder, som de nævnte: Sylt, Brunsbüttel og Düsseldorf. De fortalte endvidere, at Gitte Hænning skal spille hovedrollen i Andrew Lloyd Webbers musical Sunset Boulevard i Lübeck til oktober.

Jeg synes det var så fint at høre, at Berliner Rundfunk gjorde så meget ud af Gitte Hænnings fødselsdag og synes at berlin-nyt skulle følge trop.

Hvis man vil have et indtryk af, hvor meget mere populær Gitte Hænning er i Tyskland end i Danmark, kan man prøve at sammenligne den tyske og den danske Wikipediaside om Gitte Hænning.

Her er hun så, fødselaren, still going strong, nyd det!

Foto til indlæg: By Udo Grimberg (Own work Udo Grimberg) [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close