Statscirkus og republikflugt i DDR Museum

DDR Museum har i aften et arrangement, som jeg tror kan være interessant deltage i.

Jeg får hver dag et morgen-nyhedsbrev fra Tagesspiegel, og igår var der info om arrangementet i DDR Museum i aften med de to artister Lothar og Monika Klich fra det tidligere DDR’s Statscirkus.

De to artister fortæller om, hvordan det var, at være en del af et omrejsende cirkus i DDR. Men de fortæller også om deres forsøg på at flygte fra DDR under en turné i Tjekkoslovakiet, og hvilke konsekvenser det fik for deres karriere og liv.

Arrangementet begynder kl. 19 og det er gratis at deltage. Det er vist sådan et arrangement, man ikke lige kan opleve hver og hveranden dag, og jeg ville prøve at komme med til det, hvis jeg var i Berlin nu. Så ville jeg gå omkring museet i løbet af dagen og høre, om de regner med, at der er ledige pladser og forhøre mig, om man skal have en gratis billet eller lignende.

Læs om arrangementet på DDR Museums hjemmeside.

Læs evt. mere om statscirkus i DDR på Wikipedia

Skriv et svar