Sport og politik – udstilling på DHM

Normalt hedder det sig, at man ikke skal blande sport og politik sammen. Det er vel også en god tanke.

Tendensen i vor tid er jo alligevel, at det er svært at skille det ad. Ved sportsstævner forekommer f.eks. ofte demonstrative tegn mod et bestemt lands politik, eller nogle lande vælger at boykotte et OL på grund af politiske forhold i værtslandet.

I en kampagne mod højreekstremisme, arrangeret  af Bundeszentrale für politische Bildung og en lang række tyske sportsorganisationer har man vendt tanken helt om. Man har parvis sat kendte politikere og sportsstjerner sammen og ladet dem problemet med højre-ekstremisme i sportsverdenen og i samfundet generelt. Samtalen skal vare 1 time, den bliver ikke filmet, og der er ingen der refererer samtalen.

Når temaet så alligevel kan blive grundlag for en udstilling, skyldes det, at fotograferne Angelika og Bernd Kohlmeier har dokumenteret samtalerne i sort-hvide portrætsfotografier. De portrætterede er f.eks. forbundspræsidenten Joachim Gauck og det tyske landsholds træner Joachim Löw. Hensigten er selvfølgelig, at de kendte mennesker står frem og erklærer deres afstandstagen mod højre-ekstremisme.

Udstillingen med fotografierne vises ret kortvarigt på Deutsches Historiesches Museum, og det er her i weekenden. Derefter skal den ud i hele Tyskland som vandreudstilling.

Det er gratis at se udstillingen på DHM – den vises i Schlüter Hof – gården man krydser, når man skal over i den nye museumsbygning.

Læs mere på DHM’s hjemmeside og kampagnens hjemmeside.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close