I søndags var jeg med to af mine bekendte i Berlin ude at se Brechts sommerhus i Buckow. De havde spurgt, om jeg havde lyst til at komme ud at se noget udenfor Berlin, så ville de gerne invitere mig med på en tur. De foreslog Buckow og Brechts hus. Der var ikke noget sted, jeg hellere ville se, så jeg sagde straks ja tak.
Turen til Buckow var en oplevelse i sig selv. Buckow ligger ca 60 km øst for Berlins centrum og turen gennem Marzahn og Hellersdorf var et ganske andet Berlin, end jeg før har set. Plattenbau (de karakteristiske betonhøjhuse) så langt øjet rakte. Overvældende! Men pludselig var vi ude på landet med grønne marker og åben himmel, og efter godt en times kørsel nåede vi vores mål.
Buckow ligger i et område der kaldes Märkische Schweiz, fordi det i modsætning til det øvrige Brandenburg har et meget couperet terræn. Byen Buckow er en hyggelig landsby, lidt større end jeg havde forestillet mig. Nu er den sikkert mest en ferieby, og om sommeren er der givet mere liv end på denne forholdsvis stille søndag. Stedet bærer stadig præg af DDR tiden med den gråbrune farve på husene, men man kan se, at de lidt efter lidt bliver restaureret og får mere kulør. Gaderne er bakkede, og man kunne tro, at man befandt sig i en bjergby. Ved byen ligger den store Schermützelsee og de fire mindre Griepensee, Buckowsee, Weisser See og Abendrothsee. Solen brød igennem, da vi nåede Buckow, og vi havde bestemt at gå en tur omkring en af søerne, inden vi spiste på restauranten Stobbermühle (præmieret som slowfood restaurant), og maden her var fremragende.
Efter vores middag spadserede vi til Brecht Weigel Haus Buckow, som huset korrekt hedder. Det ligger smukt ned til Schermützelsee, og ser nøjagtigt ud, som det er beskrevet og gengivet i bøgerne – med det store vindue i stuen ud mod søen. Bertolt Brecht (1898-1956) og Helene Weigel (1900-1971) købte huset i 1952, for at have et sted at trække sig tilbage og arbejde og mødes med kolleger og venner. I haven ligger et mindre træhus, hvor Brecht havde sit arbejdsrum, og her kunne han efter sigende godt finde på at sætte en seddel på døren, at han ikke ville forstyrres i flere dage. Det kom der som regel noget godt ud af. Fx digtsamlingen Buckower Elegien. Herfra stammer det kendte citat, hvor han som kommentar til 17. Juni opstanden i digtet Die Lösung ironisk foreslår regeringen at vælge sig et andet folk. Digtene fra Buckower Elegien er gengivet på jernplader rundt om i haven.
I det store hus, som benævnes Eiserne Villa, er der en lille udstilling og biografiske oplysninger om parret Brecht og Weigel, og hvis vægge kunne tale, kunne man uden tvivl få sig noget af en oplevelse i denne stue. Det med om vægge kan tale har jo en lidt anden dimension når det drejer sig om DDR. Måske har der vært monteret mikrofoner her, for Brecht blev overvåget af Stasi. Så måske ligger der et eller andet sted optagelser af de diskussioner, der har været ført her, hvem ved?
Efter besøget hos Brecht gik vi rundt om endnu en af søerne og fik en kop kaffe på en lille café, inden vi kørte tilbage til Berlin. Det var en rigtig fin søndagstur. Beregn en dag, hvis I vil besøge Buckow, det er nemmest i egen bil, men også muligt med tog og bus.
Læs om Brecht Weigel Haus Buckow på www.brechtweigelhaus.de/