Slottet i Berlin

Mange gange har jeg skrevet om slottet i Berlin. Og nu er det færdigt til at åbne og huse udstillinger og arrangementer. Men så kom corona og spolerede festen… ja.

Som så mange andre tyede de til internettet og streaming. I dagene 28. og 29. november kunne man se åbningen online. Som bidragsyder til en del af en sten til slottet får jeg særskilt invitation 🙂  – men posten var forsinket, så jeg nåede ikke at være med til den direkte streaming.

Heldigvis kan man se begivenheden til og med i dag den 6. december. Så nu kan alle se, hvordan det gik til, da Berlin endelig fik sit barok-slot tilbage. Klik på linket her, så skulle du komme til siden med videoerne fra åbningen.

En anden ting, jeg vil gøre opmærksom på, er en helt speciel kalender for 2021, som de sælger på siden Förderverein Berliner Stadtschloss. Den sælges fra 13. december og kun i år. Jeg tror, jeg vil have fat i den. Den ser meget flot ud, og jeg skal have en erstatning til min store Ugle-kalender, som jeg købte i Dussmann sidste efterår, og som jo bliver uaktuel den 31. december. Læs om kalenderen her.

Skriv gerne en kommentar