Sankt Annæ Pigekor i Felleshus

I dag får I et af de helt aktuelle tips, som man kun kan bruge, hvis man er i Berlin og lige mangler en kulturel oplevelse midt på dagen.

Kl. 12 i dag (tirsdag den 3. maj) er der nemlig Lunchkoncert med Sankt Annæ Pigekor i Nordische Botshaftens Felleshus. Koret synger værker af Nørgaard, Gjelo, Mäntyjärvi og Schumann. Nørgaard er formodentlig Per Nørgård, den danske komponist, som i går blev hædret med Siemens Musikpris i München.

Sankt Annæ Pigekor blev grundlagt i 1973, og er hjemmehørende på Sankt Annæ Gymnasium. Det er et af de mest kendte pigekor i Danmark og er kendt for at have nyklassisk og rytmisk musik på sit repertoire. Flere komponister skriver specielt til koret, som derfor flere gange om året har uropførelser på repertoiret.

Læs mere om pigekoret på Sankt Annæ Gymnasiums hjemmeside her. Hjemmesiden er dog vist ikke helt færdig endnu, men der er en del info om koret at finde.

Tag en pause midt på dagen og gå hen og hør pigerne synge i Felles. Det er gratis at gå til koncerten, og der står ikke noget om at tilmelding er nødvendig.

Se mere om koncerten her. Se adresse og info om Felleshus her.

Skriv et svar