Rundvisning på slottet

For mange vil det nye genopbyggede slot sikkert være et mål for besøg på turen til Berlin. Om man er der for første gang, eller om man har været der utallige gange. For det er temmelig nyt, at der nu igen står et slot med barokfacader midt på Unter den Linden.

Det kan godt betale sig, inden man besøger stedet at sætte sig lidt ind i historien om slottet. Der har nemlig stået både et barokslot og et Plast der Republik på grunden før det nuværende slot, som ikke så meget er et slot, men et museum for kunst og kulturhistoriske genstande fra områder uden for Europa. Slottet hedder nu Humboldt Forum.

Slottets historie kan I bl.a. læse om på Anders Bager Eriksens hjemmeside historiskerejser.dk – link her.

Men jeg vil – som antydet i overskriften – også opfordre til at gå med på en rundvisning i Humboldt Forum, når I kommer derned. Det vil jeg i hvert fald selv gøre. Stedet indeholder så meget, så jeg tror, at det første besøg kun kommer til at handle om at få et overblik over, hvad man kan se. Jeg har besøgt Humboldt Forum, men det var meget hurtigt og overfladisk. Dog fik jeg et rigtig godt indtryk af stemningen der. Så jeg skal besøge det endnu mange gange, det ved jeg.

I kan læse mere om rundvisningerne på Humboldt Forums hjemmeside. Der er rigtig mange rundvisninger at vælge mellem, jeg ville begynde med den, der hedder Humboldt Forum für Neugierige – Überblicksführung se mere om den her. Den findes også på engelsk – så skal I klikke her.

Skriv et svar