Rockmusikkens Berlin – Få en guidet tur

I en af de brochurer, jeg bestilte fra Visit Berlin for nogen tid siden, opdagede jeg dette tilbud til rockmusik-fans. Radio Fritz har guidede ture gennem Berlin, hvor man kommer omkring de  steder i Berlin, der har haft og har betydning for rockmusikken og hvor kendte rockmusikere har færdedes, spillet koncert eller indspillet musik. Der er endda et museum for bandet Ramones, som indgår i turen.

På turene fortælles selvfølgelig om de tyske rockstjerner og – grupper, men også om kendte internationale stjerner. På hjemmesiden musictours-berlin.de nævnes navne som Rammstein, Nina Hagen, Nena, David Bowie, Depeche Mode, U2 og Nick Cave m.fl. På hjemmesiden beskrives også, hvilke steder i byen, man kommer forbi og får fortalt om: MTV Berlin, plademærket Universal-Music, So35, Hansa Stuidios, Arena, Tresor og Knaack. Det er jo en skøn blanding af pladeselskaber, klubber og spillesteder, men fælles for er altså, at det er milepæle i Berlins Rockmusiks historie. Der er forskellige ture: En bustur, en guidet tur i Hansa Studio og en guidet tur til fods. Priserne på busturen varierer efter, hvor mange deltagere der. Man skal melde sig på forhånd, så man kan jo spørge sig for, hvor mange der er tilmeldt og få en pris. Læs mere om det hele på hjemmesiden, som også findes på engelsk – hvilket forøvrigt også gælder turene.

Radio Fritz er en af RBB’s stationer og der spilles rock og popmusik. Her kan man holde sig opdateret om det nyeste nye inden for denne genre og om rockkoncerter og -begivenheder i Berlin. Og stationen kan selvfølgelig høres på nettet. Klik in på Radio Fritz, hvis du har lyst til Rock Musik.

Så var der det med Ramones Museum. Det er som sagt med på turene, og kan I læse mere om på deres hjemmeside, hvor det fortælles, at det er udsprunget af en fans samling, der var blevet så stor, at hans kæreste synes det skulle ud af huset. http://www.ramonesmuseum.com/.

God musik-tur!

, , , , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close