Nye infostandere i Berlin

Nye digitale infostandere.

På hjørnet af Rankestrasse og Tauenzienstrasse ved Breitscheidplatz er der blevet stillet en digital infostander op. Det fortalte Berliner Morgenpost i går.

Standeren er forløber for et større antal på 220, som planlægges opstillet i løbet af årene indtil 2023.

Standerne informerer om stedet, hvor man står og giver oplysninger om seværdigheder, busstoppesteder, U-bahn stationer, taxaholdepladser, toiletter, legpladser og politistationer inden for en radius af 500 m. Og så er der gratis wi-fi i dem.

Nu bliver der nok lidt trangt, hvis der kun er denne ene. Artiklen lover da også, at der indenfor de næste uger skal stilles infostandere op ved  Hardenbergplatz,  Alexanderplatz,  Schloss Charlottenburg,  Altstadt Köpenick, Tierpark Friedrichsfelde og i Dahlem Dorf.

Det lyder som en god idé. Selv bruger jeg meget de blå vejviser-skilte, som jeg også har taget som logo for Berlin-nyt. Men der skal man jo ligesom vide, hvad det er, man går efter. Eller de siger i hvert fald ikke andet end navnet på seværdigheden og afstand og retning til den. Jeg forestiller mig, at de digitale infostandere har lidt mere indhold om seværdigheden.

I kan læse hele artiklen om de nye infostandere her.

Skriv gerne en kommentar