Indtil den til 22. september er der hver dag koncert i Philharmonie’s koncertsal eller kammermusiksal. Det er i anledning af musikfestivalen Musikfest Berlin 2014, som begyndte den 2. september. Så der er lige nu gode chancer for at opleve fine koncerter i Berlin.
Det er skiftende orkestre og ensembler, der optræder – tyske såvel som fra andre lande. I får lige denne uges program.
I aften den 8. september er det Bamberger Symphoniker, der spiller musik af Max Reger og Richard Strauss’ dejlige Vier letzte Lieder, sunget af Genia Kühmeier. Læs mere her.
I morgen aften, den 9. september er det Mahlers 3. symfoni, der er på programmet, og det er Gewandhausorchester Leipzig, der spiller. Læs mere her.
Onsdag den 10. september er det Rundfunk-Sinfornieorchester med et frisk program af Mendelsohn Bartholdy, Magnus Lindberg, Johann Sebastian Bach, Arnold Schönberg og Alfred Schnittke. Læs mere her.
Torsdag den 11. september er det The Cleveland Orcestra, der under ledelse af Franz Welser-Möst spiller musik af den ret unge klarinettist og komponist Jörg Widman. Læs mere her.
Fredag den 12. september er det Berliner Philharmonikerne selv, der spiller. Det er en koncert til ære for komponist og dirigen Peter Eötvös i anledning af hans 70 års fødselsdag. Eötvös dirigerer selv koncerten, hvor også hans egen violinkoncert spilles. Desuden musik af Wolfgang Rihm, Brahms og Schönberg. Læs mere her.
Og sådan fortsætter det med en ny flot koncert hver dag indtil 22. september. Læs om hele festivalen på hjemmesiden for Berliner Festspiele, som står for festivalen.