Jeg hørte på Berliner Rundfunk at det i dag er 100 år siden den første flyrute blev åbnet fra Berlin til Weimar. Det synes jeg var en sjov historie og ville følge lidt op på det.

Det var ikke så nemt lige at finde mere om. Men sådan som jeg lige hørte det, så må det være samme historie, som MDR skriver om på deres hjemmeside, blot med den 5. februar som jubilæumsdato. Det gør nu ikke historien ringere.

Nationalforsamlingen sad jo i Weimar (deraf navnet Weimar Republikken), og politikerne skulle have friske aviser og post fra Berlin. Dengang kunne de jo ikke bare læse dem online. Og togforbindelserne var for udstabile og for langsomme. Så det kom til at foregå med flyvemaskine med to afgange dagligt.

I Berliner Rundfunk fortalte speakeren, at der også nogle gange var passagerer med, blandt andet skulle Reichspräsident Ebert være en af de første modige, som tog med flyet.

Der var også dramatik omkring flyveturene. På en af turene gik det lidt galt med en flyver. Den ramte et spir på et kirketårn i Lankwitz. Piloten får flyet genoprettet og nødlander. Og kirkespiret bliver heldigvis kun bøjet, skriver pressen bagefter.

Da regeringen vender tilbage til Berlin fortsætter flyruten i et par år inden den lukkede.

Læs mere på MDR’s hjemmeside her.

Fotoet her er fra Wikipedia siden, hvor flyruten også bliver omtalt. Jeg synes det giver et fint indtryk af situationen. Læg mærke til, hvor godt piloten er klædt på. Det har været en kold tur.

Scherl:
Flugpost Berlin-Weimar. Einladen in Berlin-Johannisthal
Februar 1919

 

© Bundesarchiv, Bild 183-T0126-510 / Unknown / CC-BY-SA 3.0 [CC BY-SA 3.0 de (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en)]

Skriv gerne en kommentar