Konzerthaus – sæsonåbning

Sjovt nok: jeg havde planlagt at skrive om Konzerthaus i dag, og netop nu hører jeg Kulturradio vom Rbb reklamere for sæsonåbningen på fredag i Konzerthaus.

Den 4. september kl. 19 i den store sal – kl. 18, hvis man vil have introduktion til koncerten. På programmet er Mahlers 7. symfoni, på dirigentpodiet er Ivan Fischer og på scenen er Konzerthausorchester Berlin og kontratenor Philippe Jaroussky. Kontratenoren er årets artist in residence hos Konzerthaus.

De fleste koncertgængere kender nu om dage til fænomenet kontratenor. Men hvis man ikke lige har haft lejlighed til at høre sådan en før, så bliver man lidt overrasket, når han åbner munden og sætter i gang. For det lyder som en kvinde der synger. Kontratenoren synger ofte partier som var skrevet for 1600 og 1700 tallets kastratsangere. Ordet fortæller årsagen til det høje stemmeleje, nutidens kontratenorer bruger en speciel teknik til at nå dette. Man kan dog ikke sidesstille kastratsangere og kontratenorer – læs mere på Wikipedia.

Koncerten i Konzerthaus på fredag og hele deres kommende sæson kan I læse mere om her.

Foto: Kirsten Andersen

Foto: Kirsten Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close