Koncerterne på Waldbühne

I går modtog jeg som respons på indlægget om de klassiske koncerter en mail fra Birgit, som mindede mig om koncerterne på Waldbühne. Det siger jeg tak for.

Jeg bliver altid så glad, når jeg får henvendelse fra berlin-nyt-læsere. Og det sker heldigvis jævnt tit. Og selvfølgelig vil jeg tage Birgits opfordring op og skrive lidt om sommerens koncerter på Waldbühne.

Der kommer koncerter både med klassisk musik, popmusik og andre genrer. Hvis vi tager de klassiske først, så er det Berliner Philharmonikerne, der lægger ud med koncert den 27. juni. Det er den unge, dygtige og charmerende Gustavo Dudamel, som dirigerer et program med musik af Tjaikovski og Brahms. Dudamel er ofte hos Berliner Philharmonikerne, synes jeg – måske er han kandidat som efterfølger til Rattle, når han træder af i 2018? Læs mere om Philharmonikernes koncert i Waldbühne. Næste klassiske koncert i Waldbühne er Mozarts Tryllefløjten, som opføres den 23. august af Deutsche Oper. Læs mere om den her. Og så kommer allerede dagen efter koncerten, som Birgit skrev om, nemlig Daniel Bareboims West-East Divan Orchestra, som spiller i Waldbühne den 24. august. Dette sympatiske projekt, hvor Barenboim ønsker at være med til at skabe fred i mellemøsten ved at lade unge klassiske musikere fra Israel og arabiske lande spille i samme orkester. Jeg oplevede dem i Tivoli i København for nogle år siden, det var en stor oplevelse. I Waldbühne spiller de Mozart og Ravel (Bolero’en kommer til slut). Læs mere om koncerten. Læs om West-East Divan Orchestra .

Så var pop og andet. Den 4. juli kan man opleve fænomenet Andreas Gabalier i Waldbühne. Han spiller østrigsk folkemusik på sin helt egen entusiastiske måde og har en stor fanskare. Læs om koncerten med Andreas Gabalierher. Backstreet Boys kræver vist ingen nærmere præsentation, de spiller i Waldbühne den 25. juli.Læs om Backstreet Boys-koncerten.

Waldbühne blev bygget i 1936 samtidig med Olympia Stadion, og anledningen var OL i Berlin. Scenen har, som man nok kan forstå, en blandet historie med sig, men nu gælder den blandt kunstnere fra hele verden som en af de mest attraktive friluftsscener i Europa. Der skulle være en fantastisk akustik i amfiteatret, som er bygget efter model fra de gamle græske amfiteatre, og som kan rumme godt 22.000 publikummer. Det er siden 2008 firmaet CTS Eventim AG, som driver Waldbühne.

Berliner Philharmonikerne slutter altid koncerterne festligt af med Paul Linckes Berlinerluft – det kan I få lidt forsmag på her:

, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close