Hauptbahnhof 10 års jubilæum

I den kommende weekend 27./28. maj fejrer Berliner Hauptbahnhof sit 10 års jubilæum med en kæmpe fest i banegården og på Washingtonplatz. Åbning af jubilæumsfesten finder den fredag den 27. maj kl. 10.30 med en række taler.

Allerede nu er forberedelserne til jubilæumsfejringen igang. Kunstnerkollektivet Tape That er i gang med at forvandle banegården til en stor temporær kunstinstallation, og ved indgangen fra Washingtonplads skabes et stort sammenhængende billede.

Mange har sikkert som jeg nydt at ankomme i Berlin til denne superflotte banegård. Det føles som sådan en rar velkomst at træde ud af toget og gå ud i den store banegård, der summer af rejsende fra alle steder i verden. Faktisk er det 300.000 mennesker, som passerer banegården dagligt!

Banegården er et sted, hvor mennesker fra hele verden mødes i fredeligsameksistens, og det er temaet for hele jubilæumsfesten. Således også på det kulinariske område er temaet hele verden. På Washingtonplads kommer et street food markedet Neue Heimat med mad fra alle steder i verden. Se i programmet (nedenstående link) hvor meget forskelligt mad, der bydes på.

På 4 scener inde i banegården og en scene på Washingtonplatz er der de to dage et stort program med poetry slam, comedy, live musik og DJs.

For børnene er der også et stort program. Der er et legeland med temaet banegård, der er en dukkeklinik og igen er temaet hele verden i form af SOS Børnebyer som byggesæt.

Tænk, hvis man skulle til Berlin nu og blive modtaget af sådan en fest!

Se hele det store program på linket her  www.gemeinsamfeiern.berlin

Foto til indlægget: DB AG

Skriv gerne en kommentar