I det flotte nyrestaurerede Bikini Berlin er der flere spisesteder. Et af dem er caféen i butikken Gestalten Pavillon, som ligger på tagteressen. Jeg har besøgt caféen flere gange nu, og det har været en nydelse hver gang. Er man heldig, kan man få et bord ved vinduet, hvor man kan se ud i Zoologisk have.
Der er nemig ikke så mange borde i den lille café, men de gange, jeg har været der, har vi kunnet få et bord. Betjeningen er meget venlig. Atmosfære er hyggelig med lidt afdæmpet musik og ellers fred og ro. Det er et sted, hvor man kan tale med hinanden i et normalt stemmeleje.
Menukortet er varieret. Gode frokostretter og lækre kager. Vi var tre til at spise der i går. Den ene af os fik dagens ret, som var en velsmagende gullaschsuppe med brød. En anden valgte sommersalat med strimler af oksekød, og der blev tommelfingeren også vendt opad. Den tredja bestilte en Flammkuchen, og den var også, som den skulle være. Vi valgte alle at drikke en øl til maden, men menukotet indeholder selvfølgelig også vin og andre drikke.
Denne café er nu blevet en af mine favoritter her i Berlin. Læs om caféen her.
Butikken Gesalten Pavillon, som caféen tilhører, er også en spændende butik at gå at kigge i. Konceptet er nyt design blandet med klassisk, mærker i høj kvalitet, bøger og magasiner indenfor design, kunst, arkitektur og livsstil. Her kan man få meget tid til at gå med at gå og kigge på de flotte ting, som selvfølgelig også kan købes.
Bikini Berlin er i det hele taget et butikcenter ud over det sædvanlige. Det er så inspirerende at gå der, og der er en enkelhed over det, som giver en ro til både sjæl og sind. Hvilket jo ellers sjældent er at spore i indkøbscentre.
Se også hjemmesiden for hele Bikini Berlin. Der er meget interessant at læse.