Bistroen i Wintergarten

Bare et lille Geheimtip, hvis I har lyst til at spise frokost i mere intime og rolige omgivelser: Wintergartens Bistro er meget hyggelig og man får rigtig god mad der.

Jeg var der et par gange i sidste uge. Den første gang i forbindelse med et besøg i Topographie des Terrors, som kun ligger få stop med bussen fra Wintergarten. Den anden havde jeg en frokostaftale, som dog gik i vasken, men jeg besluttede at spise der igen alligevel, fordi jeg syntes det var så hyggligt dagen før.

Frokost i Wintergartens bistro ( Elsässer Flammkuchen). Foto: Kirsten Andersen
Frokost i Wintergartens bistro ( Elsässer Flammkuchen). Foto: Kirsten Andersen

Man har virkelig følelsen af at være i et varieté-etabilssement. Røde tæpper, trapper med flotte messinggelændere, stole med røde plyssæder og lyde fra prøver på en nye forestilling. Stemningen er afslappet og hyggelig.

Jeg satte mig ved et lille cafébord ved vinduet. På bordet ligger en lille plade med en knap, hvor der står “Service”. Straks efter at man har trykket på knappen, kommer der en venlig tjener.

Den første dag fik jeg græskarsuppe med krabbekød og infgefær. Den anden dag Elsässer Flammkuchen. Superlækker mad, begge dele.

Wintergarten ligger Potsdamerstrasse 96, og I kan læse mere om bistroen her. Når I er på stedet, kan I jo forhøre jer om forestillingen og evt. tage en brochure med eller købe billet med det samme. Læs også mere om Wintergartens forestilling her.

 

Skriv gerne en kommentar