Friluftsbio på Kulturforum

Her i de lune sommeraftener (ja, det skrev jeg…) er der flere steder i Berlin arrangeret biografer under åben himmel.

En af dem er Yorck Kinos Sommerkino Kulturforum. Der er stillet 1000 liggestole op foran et mega-kæmpelærred på Matthäikirchplatz mellem Philharmonie og Gemäldegalerie. Det ser virkelig imponerende ud.

Det er ikke hver dag, men næsten hver dag, at der vises film. Nogle af de ikke-tyske film er i originalsprog med undertekster, så dem kan I jo kigge efter, hvis I er følsomme for synkroniseringen.

Filmen i aften er Still Life, på tysk Mr. May & das Flüstern der Ewigkeit, og det er så en af dem, der er synkroniseret. Men det ville jeg ikke lade mig afskrække med. Faktisk har jeg et forfærdeligt eksempel på, hvad man kan gå glip af på grund af ulyst til det tyske sprog. Jeg var i Berlin sammen med en (anglofil) veninde, da filmen Das Leben der Anderen lige var kommet op i Bio International på Karl Marx Allée. Veninden ville ikke se filmen på grund af, at sproget var tysk, så vi gik ikke ind og så filmen. Tænk, hvilken oplevelse det ville have været at se den netop der, hvor den foregår og sammen med de mennesker, der havde været noget lignende igennem, som det filmen beskriver! Hvis jeg havde vidst mere om, hvad filmen handlede om, og hvor god en film det er, så havde jeg nok gået alene i biografen…

Læs mere og se programmet for Sommerkino Kulturforum i de næste dage frem her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close