Film med Danny Kaye som dirigent i Philharmonie

En gang om måneden er der film-aften i Philharmonies Hermann-Wolf-Saal. Filmene har som overordnet tema “Musik bewegt Bilder”. For alle film gælder, at musik er det centrale tema – det kan være historiske film, dokumentarfilm eller spillefilm. Der gives en kort introduktion før filmen, og efter filmen vil der være mulighed for en diskussion med en person, der har forbindelse til filmen og kan svare på spørgsmål.

Det er altid en onsdag, der er film i Philharmonie. Nu på onsdag den 7. december vises en film med Danny Kaye som dirigent. Danny Kaye var selv meget glad for klassisk musik, hedder det i programteksten. I filmen ser man ham dirigere New York Philharmonic i Lincoln Center ved en koncert til fordel for musikernes pensionskasse. Når det er Danny Kaye, er der selvfølgelig også komik med i det – f.eks. karikerer han forskellige typer af dirigenter. Dirigent for New York Philharmonic på det tidspunkt, hvor filmen blev optaget, var Zubin Mehta, og han skulle med glæde have overladt dirigentstokken til Danny Kaye.

Billetterne til filmen koster 5 euro og kan bestilles fra Philharmonies hjemmeside.

Jeg mener i øvrigt at kunne huske, at jeg har set billeder af Danny Kaye som dirigent for Aalborg Symfoniorkester på amfiscenen bag kunstmuseet i Aalborg. Mon ikke det kan passe?

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close