EM 2016 puplic viewing i Berlin

Så fløjtes EM 2016 lige snart igang. Fra på fredag, når EM åbnes i Frankrig, får hverdagen nyt indhold hos mange familier med fodboldtentusiaster i hjemmet. Det også selv om det danske landshold ikke har formået at kvalificere sig. Rigtige fodboldentusiaster ser vel kampene for at nyde spillet og ikke på grund af spillernes nationalitet.

Noget helt andet er, at det efterhånden også er blevet meget populært at se kampene ude i byen på storskærme, ofte udendørs og ofte sammen med rigtig mange andre mennesker.

Hvis I holder ferie eller opholder jer i Berlin i EM-perioden er der mange muligheder for public viewing, som det kaldes.  Tagesspiegel har i en artikel fra i går listet en række steder, hvor man kan se kampene, de fleste af dem er udendørs steder.

Der er som noget af det største den såkaldte Fanmeile ved Brandenburger Tor, hvor den største skærm er 80 m2. Her er der særlige sikkerhedsregler, bl.a. må man ikke have store tasker med. Det tilrådes at man tager den offentlige trafik dertil og stiger af ved Tiergarten eller Potsdamer Platz. I de indledende kampe, er der kun kampene, hvor Tyskland spiller, som vises. Fra ottendedelsfinalerne vises alle kampe på Fanmeilen.

I artiklen nævnes videre steder i Wannsee, Neukölln, Tempelhof, Spandau og Friedrichshain, hvor der vises EM på storskæm. Det sidstnævnte sted i Friedrichshain, Astra, viser også fodbold-kortfilm og har tillige musikunderholdning.

Der er altså ingen grund til at blive hjemme fra Berlin-ferien på grund af EM-feber. Den kan kureres i Berlin.

Læs Tagesspiegel-artiklen om alle public viewing stederne her.

Skriv gerne en kommentar