C/O’s første år i Amerikahaus

For et år siden ved denne tid havde jeg planer om at skulle være med til genåbningen af Amerikahaus, som havde været under renovering gennem længere tid. Det var fotogalleriet C/O som skulle flytte ind og åbne udstillinger.

Foto: Kirsten Andersen

Foto: Kirsten Andersen

Jeg havde på det tidspunkt opholdt mig i Berlin en månedstid og havde gået og nydt livet og byen. Som sagt var planen at være med til åbningen, som jeg var blevet inviteret til via nyhedsbrevet. Jeg gik også derhen og var der i god tid. Da stod folk allerede i kø udenfor, og jeg kunne godt se, at det ville blive lidt for overfyldt for mig. Så jeg besluttede at vente med at se udstillingerne til en anden dag.

Besøget og udstillingerne sidste år kan I læse eller genlæse om i et tidligere indlæg.

I denne weekend fejrer Amerikahaus deres 1 års jubilæum i Amerikahaus – som nævnt kort i går. Det fejres med gratis rundvisninger på søndag både af stedets kuratorer og fotokunstner Rudi Meisel, som fortæller om sin udstilling Landsleute 1977–1987 (læs evt. tidligere indlæg).  Se mere om programmet for rundvisningerne her.

Jubilæet fejres også med en bog bazar, som er et gigantisk udsalg af fotografier, fotobøger, tidsskrifter, plakater, såvel masseproducerede ting som signerede samlerobjekter.

Jeg ville lægge vejen forbi Amerikahaus og tage en omvisning med Rudi Meisel med på søndag, hvis jeg var i Berlin.

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close