Brændte bøger

Indtil 31.12.2012 vises en udstilling om nogle af de forfattere, hvis bøger blev brændt af nazisterne i 1933.

Udstillingen vises i en udstillingspavillon, som ligger på adressen Cora-Berliner-Str. 2 overfor Mindesmærket for dræbte jøder i Europa, og det er også Förderkreis Denkmal für die ermordeten Juden Europas e.V., som står forudstillingen.

Udstillingen fortæller om baggrunden for bogbrændingen og om mange af de forfattere, der måtte se deres bøger blive forbudt og kastet i flammerne.  Det var bl.a. Anna Seghers, Alfred Döblin, Klaus Mann, Heinrich Mann, Erich Maria Remarque, Kurt Tucholsky, Stefan Zweig, men også en række andre forfattere, der ikke er så kendte for os. Forfatterne bliver hver især præsenteret på udstillingen i tekst og billeder. Endelig fortæller udstillingen om de bøger, som er blevet kulturkanon i dag, på trods afbrændingen dengang og trods det at forfatteren blev dræbt af nazisterne.

I løbet af udstillingen arrangeres der oplæsning af bøgerne, næste gang er den 22. marts, hvor Albert Ostermaier und Feridun Zaimoglu læser op fra brevvekslingen mellem Joseph Roth og Stefan Zweig. Desværre kan jeg ikke se klokkeslettet nogen steder – der må I næsten lige gå indenfor og spørge, hvis I er interesseret – eller ringe og spørge. Det er gratis at se udstillingen, men vil man overvære en oplæsning, må man betale 10 €.

Læs mere på hjemmesiden for Förderkreis Denkmal für die ermordeten Juden Europas e.V 

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close