Berlin 19.-25. januar

19.-25. januar
Grüne Woche er igang, og Abendschau har været på besøg. I udsendelsen fra 16. januar er et længere indslag. Det giver et godt indtryk af, hvad Grüne Woche går ud på, derfor vil jeg henvise til det i dette indlæg. Læg mærke til den 87 årige dame som bliver interviewet. Hun er altså fra 1928, det år hvor Grüne Woche blev holdt for første gang. Hun bliver spurgt af Abendschaus reporter Ulli Zelle, hvad hun er interesseret i at se på Grüne Woche og hun svarer, at hun kigger på alle de nye husholdningsmaskiner. Reporteren spørger, nå, det er du altså også interesseret i som 87 årig – og hun svarer: “Ja, jeg er jo levende endnu”. Godt svaret!

Der er en hel uge endnu til at nå at besøge Grüne Woche, som slutter 25. Januar. Se indslaget fra Abendschau. Se hjemmesiden for Internationale Grüne Woche.

18. januar og 22.januar
For musikelskere byder ugen bl.a. på koncert i Clärchens Ballhaus i aften med klavermusik, hvor pianisten Evgenia Rubinova spiller klavermusik af Beethoven og Gipsy Restaurant samme sted torsdag den 22. januar, hvor der bydes på spisnng musik og dans. Billetter på http://tickets.ballhaus.de/.

20. januar
Er musiksmagen mere til den nye klassiske musik, er koncerterne hos Unerhörte Musik i BKA Theater på Mehringdamm det rette sted. Der er koncert hver tirsdag aften og således også på tirsdag den 20. januar kl 20.30. Denne flotte repræsentation af den moderne musik på Berlins koncertscene var ellers ved at vakle sidste år, hvor den offentlige støtte blev trukket tilbage, men takket være „Stiftung Deutsche Klassenlotterie Berlin“ er koncerterne i 2015 sikret. På tirsdag kan man høre pianisten Jan Gerdes spille kompositioner, som definerer klaverklangen påny. Unerhörte Musik kalder hans koncert Recital piano surroundings . Klaveret bliver tilført (live) elektronik, og der spilles værker af Henry Mex,Raquel García-Tomás, Sidney Corbett,  Octavi Rumbau Masgrau, Alessio Elia, Justin Lepany und Mathias S. Krüger samt to uropførelser af Andreas Staffel og Octavi Rumbau Masgrau. Se også program på http://www.unerhoerte-musik.de/.

24. januar
For turister i Berlin i den kommende uge er der også mange muligheder for at få nogle gode kunstoplevelser. Tjek evt. Museumsportal Berlin. Her vælger jeg at foreslå en rundvisning i Daimler Contemporary på Potsdamer Platz. Som noget nyt tilbyder de nu rundvisning hver tredie lørdag og den 24. januar handler det om Willi Baumeister, som er den kunstner samlingen er grundlagt på. En anden aktuel udstilling på Daimler Contemporary er Andy Warhols Cars. Læs mere på Daimler Contemporarys hjemmeside. Læg også mærke til huset, som er den eneste bygning på Potsdamer Platz fra kejsertiden. I kan også læse om husets historie på hjemmesiden.

Se en video fra Daimler Art Collection fra en tidligere udstillingsåbning – hvor lederen af samlingen Renate Wiehager også fortæller om samlingen og huset.

, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close