Apple i Berlin

For nogen tid siden har jeg skrevet om et planlagt Apple Museum i Berlin. Det vil bliver verdens første Apple Museum. En artikel fra BT på nettet (fra april 2013)  citerer Apple for selv at sige, at de kun ser fremad, ikke tilbage. Det kan man godt synes er et lidt underligt og nærmest fanatisk mantra. Der kommer nu nok en tid, hvor Apple må indse, at de også er en del af fortiden. Jeg ønsker held og lykke til danske Jan Egebjærg og co. med projekt Apple Museum.  For Apple Museum venter nu på at opnå de nødvendige midler til at åbne museet i Berlin.

Se mere på Apple Museum’s hjemmeside.

Til gengæld er Apple Store på Kurfürstendamm i Berlin nu en realitet. Butikken åbnede i fredags, den 3. maj og er den første Apple Store i Berlin. Tagesspiegel skriver om åbningen i fredags og fortæller at ca. 1200 mennesker stod i kø for at være de første til at se butikken. Jeg har det ikke selv sådan, at der behøver at stå “i” foran alt mit it-udstyr – faktisk gør der ikke det på noget af det. Men jeg vil ikke forsværge, at jeg komme til at eje en i-Phone eller noget andet i-noget, for jeg synes det er flotte og funktionelle apparater. Jeg tror også, der vil blive ved med at være stor interesse for butikken på Kurfürstendamm, for rigtig mange ejer og elsker jo Apples produkter, og man kan sagtens have brug for at supplere, når man er på ferie. Og jeg skal lige huske at sige, at butikken har åbent i dag søndag den 5. maj – fra kl. 13-18.

RBB Abendschau har selvfølgelig  også et indslag fra åbningen – og her kan man se, at der virkelig var mange, som havde lyst til at være med til åbningen. Abendschau fortæller også lidt om den flotte bygning på Kurfürstendamm 26 – det tidligere Haus Wien Am Kurfürstendamm, som nu er en fredet bygning og altså huser Apple Store.

Se hjemmesiden for Apple Store på Kurfürstendamm 26.

Læs artiklen i Tagesspiegel og se billedserien – her ser vi både huset udefra og flere af de flot indrettede rum.

Se indslaget fra RBB – Abendschau

, ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close