På camping midt i Berlin

I Tagesspiegel online faldt jeg lige over en sjov video. Den fortæller om et hotel, hvor man kan bo i campingvogn eller alpehytte – men stadig være indendørs. Og stadig midt i Berlin.

Det må være den perfekte måde at opnå kompromis, hvis man selv sværger til storbyferie og ens partner elsker campinglivet. Her slipper man bare for at slå campingvogn og fortelt op, og man få rene håndklæder og sengelinned leveret. Ellers er det som på en campingplads ser det ud til. Man s0ver i en campingvogn og spiser udenfor ved campingbord og sidder på campingstole.

Hotellet hedder Hüttenpalast (fint navn) og det ligger i Neukölln. på hotellets hjemmeside kan I finde mere info og se billeder fra hotellet. På videoen i Tagesspiegel kunne man se, at der er masser af blomster og grønne planter i campinghotellet – det ser vældig idyllisk ud.

Man kan også leje normale hotelværelser på Hüttenpalast,  og priserne er meget rimelige. Det hotel kunne jeg godt tænke mig at prøve engang.

Se mere på http://www.huettenpalast.de/ som i øvrigt er en flot og anderledes hjemmeside. Ikke noget der ligner alt andet, må man sige.

Videoen fra Tagesspiegel ligger faktisk også på youtube – så den får I lige her

 

Skriv et svar