Zille Museum

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hver tirsdag eftermiddag kan man tilbringe en hyggelig eftermiddag i “Alt-berliner” stil i Zille-Stube i Nicolaiviertel. “Zille” underholder med anekdoter, der er kaffe og kage og der bliver spillet musik på den gamle grammofon. Arrangementet Begynder kl 15 og varer til kl 17. Der er mere info om arrangementet på denne hjemmeside http://berlin-nikolaiviertel.com/veranstaltungen/

Skal man vide lidt mere om, hvem Zille var, kan det være en god idé, at besøge Zille-museet, som ligger i Propstrasse i Nicolaiviertel. Jeg besøgte det for et års tid siden.

Der står Zille Museum oven over et butiksvindue, ellers er der ikke meget, der ligner et museum udenfor. Man går ind i butikken og køber en billet – som er et postkort med et af Heinrich Zilles fotografier fra Berlin. For Zille var nemlig også en ivrig og dygtig fotograf. Så bliver man ledt ind i baglokalet og op ad en trappe og oppe ovenpå er museet. I et lille filmrum, hvor der vises en film om Zilles liv, den begyndte jeg med at se.

Egentlig var Zille uddannet litograf og arbejdede som sådan, indtil han blev fri kunstner. Han udstillede som medlem af Berliner Secession og tegnede til de førende aviser. Han var ven med Max Liebermann og blev også medlem af kunstakademiet. I eftertiden er han dog mest kendt for sit sociale engagement og for at skildre det folkelige miljø og livet på gaden i Berlin omkring århundredskiftet og i Weimarrepublikken i form af karikaturer og socialkritiske tegninger og tekster. Han støttede iøvrigt også socialt dårlige stillede med økonomiske midler, hvor der var brug for det.

Der er mange fine fotografier fra Berlin udstillet på museet – ofte menneskeskildringer og miljøskildringer. Og selvfølgelig er der også mange af hans fine tegninger udstillet. Det er ikke et sted, man går i timevis, men det er sjovt at have set det og vide hvad Heinrich Zille var for en fyr – for han hører med til Berlins historie.

zillerumEt af rummene adskiller sig væsentligt fra de andre. Det er ikke blevet moderniseret, så det har mørke træpaneler udformet som  persienner. Lidt sofistikeret. Det er der en forklaring på – også slået op som tekst i rummet. Huset var i DDR-tiden et sted, hvor regeringsspidserne kom og så modeopvisning. Det var ikke offentligt kendt, at de kom der, de blev lusket ind ad en bagvej. Så måske var det modeopvisning, måske ikke… meget sjovt at vide.

Museet drives helt privat af Heinrich Zille Gesellschaft, og de udstillede fotografier, tegninger og bøger er lån fra private samlinger, museet ejer ikke selv nogle værker.

 

 

Skriv et svar