Dette Berlin-besøg måtte være lejligheden til at besøge Computerspilmuseet. For jeg bor i gå afstand til det. Som nævnt i går, snuppede jeg det onsdag formiddag.Jeg fik lov til tage nogle billeder derinde og sætter et par stykker på her, så man kan få indtrykket af, hvad det går ud på.
Først og fremmest ønsker museet at fortælle computerspillenes historie og vise den tekniske udvikling gennem tiden. For en mor til to drenge født henholdsvis i 1976 og 1984 er der bekendte sager at se. Jeg kan ikke sige, at jeg kender det hele, for det er ikke noget, jeg er gået så meget op i. Men navnene på spillene, lydene og figurerne – dem kunne jeg godt genkende. Også nogle af de udstillede computere.
Billedet af Vic 20 har en ganske særlig betydning, for det var den allerførste computer, der kom ind i vores hjem. Det var ikke det hotteste på de tidspunkt, men det var det, vi havde råd til – og vi købte den brugt. Den var ikke desto mindre indgang til den herlige teknologiske verden. Mine sønner og unge mænd i deres alder ville nok i højere grad end jeg nikke genkendende til alle de udstillede spil.
Også de soiale aspekter af computerspillet bliver behandlet. Her kan jeg også bekræfte, at compterspil sagtens kan være anledning til socialt og hyggeligt samvær og skabe kontak også over landegrænserne. Begge mine sønner har hygget sig gevaldigt sammen med deres kammerater, når der var spilleaften og stuen forvandlet til en virtuel krigszone.
Computerspilmuseet vil helt sikkert være et hit for familier med børn – der er jo også mulighed for at prøve nogle af spillene, selvfølgelig. For Berlin-besøg med skoleklasser kunne et besøg på Computerspilmuseet sikkert også være kærkomment som en afveksling til mange af de lidt tungere ting, som hører sådan et besøg til. Da jeg var der rundvisning for to klasser, så det kan I også bestille.
Se mere på www.computerspielemuseum.de