WUB 2015

Michael Bienert er en af forfatterne, som er med i Land Stadt Buch
Michael Bienert er en af forfatterne, som er med i  Stadt Land Buch

Det tyske sprog bruger forkortelser helt vildt! Og man skal ofte være noget inde i sammenhængen for at afkode, hvad der er tale om. WUB 2015 – hvad kan det mon nu være? Weltmeisterschaft im Unterwasser Boxen 2015? Wandern Unternberg 2015?

Næh …det betyder Woche der unabhängiger Buchhandlungen 2015, (ugen for de uafhængige boghandler), og den uge er lige begyndt og varer til 22. november. Arrangementer under WUB byder på oplæsning, morgenmad med litteratur, kom med din yndlingsbog, musik osv. Se mere om arrangementer nedenfor.

Det er ofte, at jeg nævner Dussmann i Friedrichstr., som jo er en kæmpestor boghandel, og nogle gange henviser jeg til Amason.de, som jo er meget mere end boghandel, men som også sidder på en stor del af bogmarkedet. Også Hugendubel har jeg til tider nævnt, som jo er en kæde af boghandler.

Derfor må det være på sin plads at gøre opmærksom på de mindre og uafhængige, enmandsdrevne boghandler i Berlin, når de nu markerer sig selv gennem en hel uge. På hjemmesiden for WUB 2015 fortælles, hvorfor sådan en markering finder sted: boghandlerne er væsentlige for det lokale kulturelle og social liv og tager lokalt ansvar for det. De bidrager til, at læsning af bøger opretholdes, de anbefaler god litteratur, støtter forfattere og giver mulighed for at læserne kan møde hinanden, når de kommer i butikkerne og er på udkig efter ny lekture.

På hjemmesiden for WUB 2015 kan I se en liste over de deltagende boghandler i Berlin (WUB finder sted i hele Tyskland) og alle arrangementerne i Berlin (vælg Monat og se pr. dato)

WUB 2015 er også en del af det helt store Lesemarathon Stadt Land Buch arrangement, som begynder i morgen.

Få bare læsebrillerne frem! Man bliver klogere af at læse, og jeg kender ingen, der ikke kan tåle at bliver klogere!

Skriv et svar