Ny fotobog om Berlinmurens fald

Min daglige mail med ultrakorte nyheder fra Tagesspiegel, Checkpoint, omtalte i går en ny fotobog, som beskriver tiden umiddelbart efter murens fald. Bogens titel er Keine besonderen Vorkomnisse! Als die Mauer offen war: Die Jahre 1989 und 1999

Fotografen er Jürgen Hohnmuth, og teksterne er forfattet af Axel Klausmeier.

Det skildres i bogen, hvordan muren pludselig bliver nyttesløs, og hvordan den hakkes i stykker af de såkaldte Mauerspechte og lidt efter lidt forsvinder. Men også forandringen af grænsestrækningerne, de forladte vagttårne, demonteringen af grænsestationerne og menneskene, som færdes der og indtager områderne igen, bliver beskrevet.

Jeg synes bogen lyder så interessant, at jeg vil gøre opmærksom på den her på Berlin-nyt. Hos mig bliver en en af bøgerne på julegave-ønskelisten, og det kunne den nok også tænkes at blive hos andre Berlin-elskere.

Bogen Keine besonderen Vorkomnisse! Als die Mauer offen war: Die Jahre 1989 und 1999 er udgivet på Forlaget Braus og koster 29,95 Euro. Se mere på forlagets hjemmeside.

Når I så er inde på forlagets hjemmeside, så kig lige under fanen Berlin. Her er der en række andre bøger om Berlin, som også ser interessante ud. F.eks. bogen Berlin. Phoenix, som jeg kiggede i hos nogle venner, jeg besøgte sidst jeg var i Berlin. Det er en rigtig flot fotobog, som jeg også kan anbefale. Se mere her.

Ubebygget areal
Mit eget fotografi af et ubebygget areal i nærhedden af Potsdamer Platz 1995

Skriv gerne en kommentar