What’s App 2

Vi hører det konstant, der er Apps til næsten alt. Og det er en rigtig god opfindelse med de Apps. Det er sådan noget, der bare virker, uden at man behøver vide, hvordan det virker.

Der findes også masser af Apps til info og underholdning om og i Berlin. Her på berlin-nyt vil jeg fremover præsentere nogle af de Berlin-Apps, som jeg selv er glad for at bruge.

Først og fremmest er der Appen Whatwashere_Berlin, som jeg har liggende prøve på og link til i mit sidepanel. Samme firma har udgivet en App om Berlinmurens historie. Den App udloddes hver den 9. i måneden til og med 9. november i en quiz her på berlin-nyt i anledning af 25 året, for murens fald. Hold øje med det!

Den offentlige trafik i Berlin har selvfølgelig også en app. Den hedder Fahrinfo Plus. Jeg har fundet den i Play Google, men den findes også i app store. Eller gå ind på bvg’s hjemmeside og download derfra.

Med denne app kan man købe billet på sin mobiltelelfon, og man kan se de relevante trafik forbindelser. Man kan også tjekke om der er nogle forstyrrelser i trafikken.  Men det bedst af det hele er næsten, at man altid har linjekortet med sig. Det være sig U-bahn, S-bahn, eller sporvogne. Har man en tablet med sig itasken, har man således altid et aktuelt kort, og er man kommet i den alder,  hvor kortlæsning kræver briller, kan man i stedet lige forstørre det på tablet eller ipad. Meget smart.

Man kan vælge en station og se alle forbindelser defra. Og kan søge en rejseplan,  som vi kender det fra rejseplanen. på den måde har jeg lige tjekket, at jeg kommer fra Hauptbahnhof til min midlertidige bopæl i Berlin på 28 min med S- og U-Bahn.

Jeg glæder mig til at udforske Appen i byen, og gentager her, at jeg gerne hører erfaringer på andres brug af app. De gør som regel livet lettere for os,  så bare kom med jeres tip, hvis I her en Berlin-app, I er glade for at bruge.

image

Skriv gerne en kommentar