Vandværksmuseum med dampmaskine

Den tidligere omtalte folder fra MuseumsJournal med tilbud til turister i Berlin denne sommer beskriver også Museum im alten Wasserwerk Friedrichshagen ved Müggelsee. Vandværket stammer fra 1850 og fungerede indtil 1979. Det er både inde og ude, man som museumsgæst kan få indblik i, hvordan værket fungerede.

Museet drives siden 2014 af Berliner Unterwelten, og de fortæller indgående om vandværket på deres hjemmeside – se mere her. De arrangerer også rundvisninger, bl.a. i dag kl. 13. Se mere om åbningstider og rundvisningstider her, hvor I også kan bestille billetter online og  læse de nærmere omstændigheder omkring rundvisningen. På den lange museumsnat holder Museum im alten Wasserwerk også åbent med program, det kan I læse mere om her.

Det som jeg tror kunne interessere især drenge og mænd på museumsbesøget er dampmaskinen, som sættes igang hver dag kl. 11.30 og 14 – drevet af en elektromotor.

Man kan nå Museum im alten Wasserwerk med S-tog og sporvogn. Se nærmere her under punktet Anfahrt/Verkehrsverbindung.

TV Berlin har lagt tre film ud på Youtube om det gamle vandværk, og her kan man forstå, at det må være et museumsbesøg, som er lidt ud over det sædvanlige. I film 2, ser man dampmaskinen i funktion. Begynd her:

Skriv gerne en kommentar