Til minde om Herbert von Karajan

I dag er det nøjagtigt 25 år siden, at dirigent-ikonet Herbert von Karajan døde. Karajan er nærmest synonym med Berliner Philharmonikerne, selv i dag hvor flere dirigenter siden ham har haft orkestret gennem sine hænder. Derfor markerer Philharmonikerne også 25 året for Karajans død.

Karajan overtog Berliner Philharmonikerne efter Furtwängler i 1956, og han holdt dirigentstokken indtil sin død i 1989. Det betyder også, at han var med fra begyndelsen til byggeriet af den nye Philharmonie, og kunne give sit besyv med og sætte sit præg på den på dette tidspunkt skelsættende arkitektur i koncertsalen. Siden er denne blevet kopieret i en mængde koncertsale verden over.

Karajans samarbejde med Berliner Philharmonikerne var noget helt specielt, det er vist en kendt sag. Og når det varede så længe, så har det givet været  tilfredsstillende for begge parter. Han formede orkestret til en helt speciel og perfektionistisk spillemåde. Mange, inklusiv jeg selv, har været mindre begejstret for den, men jeg må sige efter en genlytning her i anledning af dette indllg, at der også er en befriende klarhed over det.

Karajan var også meget teknisk interesseret og kyndig – nok hvad vi ville kalde nørdet i dag. Han deltog i det tekniske arbejde helt ned i detaljen ved pladeindspilninger.  Men han fik også foretaget en lang række videoindspilninger med orkestret allerede fra1960’erne. Disse optagelser kan nu ses på Berliner Philharmonikernes Digital Concerthall.

Selvfølgelig hædrer Philharmonikerne også Karajan i anledning af 25 året for dødsdagen. Læs mere på Philharmonies hjemmeside. Se også mulighederne i Digital Concert Hall.  Læs mere om Karajan på internettet: Karajans officielle hjemmeside, Wikipedia (tysk) og masser af andre steder.

Karajan dirigerer i Philharmonie (Youtube-klip)

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close