The Mall of Berlin

I dag åbner et nyt kæmpestort shopping center i Berlin. Det er  The Mall of Berlin beliggende på Leipziger Platz i Leipziger Strasse og det er Berlins andenstørste indkøbscenter.

Det har været længe undervejs og i går aftes var der åbning for inviterede gæster – såmænd “kun” en 10.000 stykker.

I centret er der 250 forretninger, så det skulle nok kunne dække turistens shopping-lyst. Der er 1000 underjordiske p-pladser, oplyses det på forretningscentrets hjemmeside. Det er da trods alt nogle – men mange vil nok også komme med de offentlige trafikmidler, som ofte er den hurtigste transportform i storbyerne. I The Mall er der også hotel, fitness center og lejligheder.

Jeg så via min Rbb-App Abendschau fra i går aftes, hvor Ulli Zelle var med til åbningen og talte med Harald Huth, manden, der har har stået for at bygge centret. Hvor ser det flot ud! The Mall of Berlin ligger, hvor Georg Wertheim i 1896 grundlagde Europas største og smukkeste varehus, og det er også markeret i det nye varehus med store vægplancher.

Placeringen midt mellem Friedrichstrasse, Potsdamer Platz og Brandenburger Tor er meget central og vil gøre, at turistens vej falder naturligt forbi. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i The Mall of Berlin. I indslaget fra Abendschau siger Harald Hut, at der også er priser for almindelige mennesker – så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg nåede også lige at se, at både Saturn og Hennes og Mauritz er tilstede i The Mall.

Se mere på hjemmesiden for The Mall of Berlin

Se Abendschaus indslag i aftes.

Se også en længere artikel om The Mall of Berlin på Rbb’s hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close