Street Music Festival ved East Side Gallery

I næste weekend, 17.-18. august afholdes for femte gang East Side Music Days Festival.

Det er DefShop, som tilrettelægger festivalen, og traditionen tro er koncerterne ude i det fri på pladser og gader, og der er fri entré. Det forventes dog, at man smider lidt i hatten til musikerne – og det går ubeskåret til musikerne.

Festivalen foregår nær ved Mercedes Benz Arena. Der er et større program og mange scener. Se hele programmet her og se en oversigt over scenernes placering her.

Som I kan læse jer til på festivalens hjemmeside, så er der også program for børn – og der er rig mulighed for at købe mad og drikke. Se hjemmesiden her.

God fornøjelse!

Skriv et svar