Stasimuseum Berlin genåbnet

Efter renovering for 11 millioner Euro blev Stasimuseum Berlin i Lichtenberg genåbnet i går søndag, den 15. januar. Og det blev et tilløbsstykke, fortæller Tagesspiegel.

Stasimuseum Berlin er indrettet i det store bygningskompleks i Normannenstrasse, der husede DDR’s Ministerium für Staatssicherheit (MfS), nærmere betegnet Haus 1, som lidt forvirrende så har adresse i Ruschestr. 103. Jeg besøgte stedet dengang det endnu hed Forschungs- und Gedenkstätte Normannenstraße – og da kunne man som nu bl.a. se Erich Mielkes kontor. Det var dengang (2006) et lidt nødtørftigt indrettet museum, men vældig interessant at se. Erich Mielke var Minister für Staatssicherheit og øverste chef for Stasi, linket er til Wikipedia.

Nu er inventaret renoveret og udstillingerne er mere opdelt i temaer. Det er muligt at bestille omvisninger for grupper uden at skulle betale mere en entréen for det. Det kunne for skoleklasse være et rigtigt godt alternativ (eller supplement) til DDR Museet. På Stasimuseums hjemmeside kan I finde alle oplysninger til, hvor I skal bestille omvisningen.

Det er klart, at for tyskere – og især tidligere DDR-borgere betyder dette museum meget mere end det gør for udenlandske turister. Hvis man selv har levet i diktaturet, har det en mere symbolsk betydning at få adgang til det centrale sted for magtudøvelsen – og et sted som var hermetisk lukket for omverdenen. Der er mange følelser på spil, og det skal man nok tænke på, når man går i udstillingen blandt tyske museumsgæster. Journalisten beskriver det meget fint i sin artikel i Tagesspiegel, hvor han lader det skinne lidt igennem, at nogle af gæsterne på åbningsdagen betragtede udstillingen ret overfladisk og kom med sjove bemærkninger. Indtil de kom til udstillingen, der viste Stasis metoder til udspionering og anholdelse af systemkritiske borgere. Da slap den lystige stemning op. Der er meget at læse rundt omkring på nettet om Stasi, men Stasimuseum er et fornuftigt sted at begynde – fordi det er så autentisk, som det er. Så, læs mere på Stasimuseums hjemmeside

Læsogså  artiklen i Tagesspiegel

 

, , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close