Sommerferie i Berlin 6 – Classic Open Air på Gendarmenmarkt

Hvert år i juli måned afholdes en musikfestival over flere dage på Gendarmenmarkt i Berlin. Pladsen i Berlins hjerte, som når den nævnes, oftes efterfølges af: en af de smukkeste pladser i Europa.

Det er her på Gendarmenmarkt, at Konzerthaus ligger mellem de to kirker Deutscher Dom og Französischer Dom – og det er helt rigtigt en flot og fornem plads i byen.

Festivalen i år afholdes 20.-24. juli. Hvis I skal til Berlin i den periode og kan lide at høre klassisk og jazz, så prøv at få billetter til festivalen. Og vent ikke for længe, for det er en populær festival.

Heldigvis er der jo flere aftener at tage af: 20. juli med filmmusik og fyrværkeri, 21. juli er en romantisk aften med belcanto arier fra Puccini til Verdi. Den 22. juli er det italiens opera med lys og ild, som er på programmet og den 23. juli spiller fire pianister otte-hændigt på to flygler. Den sidste dag, den 24. juli er der jazz på programmet med Till Brönner Orchester.

Se mere om festivalen, se hele programmet og køb af billetter på festivalens hjemmeside her.

Skriv et svar