Nytårsaften i Berlin 2017

Det er ikke for tidligt at planlægge nytårsturen til Berlin, hvis det er der nytåret skal fejres.

De fleste kender det store festarrangement ved Brandenburger Tor, men der er selvfølgelig mange andre og mindre steder, som arrangerer nytårsfester. Berlin-nyt har ingen ambition om at oplyse om dem allesammen, men jeg har udvalgt nogle links, hvor man kan hente masser af inspiration.

berlin.de – det offentlige Berlins hjemmeside – henviser til rigtig mange store og små nytårsarrangementer, og det skulle nok være muligt at finde noget, der virker tiltalende. Se linket til berlin.de’s nytårsforslag her.

Berlins officielle turistbureau Visit Berlin har også en side, hvor de anbefaler nytårsarrangementer. Den er meget alsidig og inspirererende lige fra opera, show, koncerter til nytårsløb. Se alle forslagene her.

Show i Friedrichstadt-Palast
At se Friedrichstadt-Palast’s store show The One kunne også være en måde at fejre nytårsaften på. Jeg har ikke set dette show, men jeg har set det forrige. Og det så jeg faktisk hele tre gange. Og jeg kan godt garantere for, at I vil få jer en uforglemmelig oplevelse i Friedrichstadt-Palast. Der er en kæmpescene og rigtig mange dygtige dansere, solister og live musik. Og kostumerne er noget helt for sig selv, designet af Jean Paul Gaultier. Se mere her og find datoen 31.12. – eller den dato, hvor I vil til show her. Se også traileren til showet her i sidepanelet.

Wintergarten
En af Berlins ikoniske varietéscener, Wintergarten, tilbyder  også nytårsforestilling med spisning og nytårsfejring. Jeg har endnu oplevelsen af en forestilling her til gode, men det er jo et af de længst eksisterende steder og vel nok også stedet, hvis man vil opleve ægte berliner-varieté Læs mere om nytår i Wintergarten her.

Clärchens Ballhaus
Og så er der stadig mens jeg skriver billetter tilbage til nytårsaften i Clärchens Ballhaus. Til dansen er der allerede udsolgt, men det er muligt at få billet til spisning i spejlsalen. Clärchens Ballhaus er en af de meget få bevarede originale danse etablissementer i Berlin. Se mere og bestil billet her.

Skriv gerne en kommentar