Ny udstilling i Ephraim-Palais

Ephraim-Palais er for nogle måneder siden genåbnet efter flere års renovering. Det er paraplyorganisationen Stadtmuseum Berlin, som viser udstillinger i Ephraim-Palais. Aktuelt vises udstillingen Aufbrüche. Abbrüche. Umbrüche, som jeg har skrevet om for nylig. Se evt. tidligere indlæg her.

Fra 14. oktober og til 30. december vises også udstillingen Boem! i Ephraim-Palais. Den slagfærdige titel har udgangspunkt i et digt af den flamske digter Paul van Ostaijen (1896–1928). Det er ikke et navn, som er bekendt for mig, og måske heller ikke for jer læsere af Berlin-nyt. Så kan vi heldigvis lære noget nyt. Digteren betegnes som ekspressionist, dadaist og surrealist. Han opholdt sig i Berlin i årene 1918-1921, som bekendt en meget dramatisk periode med revolutionære bevægelser efter afslutningen af 1. verdenskrig. Paul van Ostailjen anses i Holland for at have stor betydning for den moderne litteraturs gennembrud i Belgien og Holland. Læs mere om udstillingen og kunstneren her.

Den smukke bygning Ephraim-Palais har en lang, interessant og omtumlende historie. Det kan I læse mere om her, hvis I har lyst til det.

Skriv et svar