Musica Reanimata i Musikclub

I morgen den 9. januar kl. 20 er der igen Reanimata-koncert i Musikclub i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Denne gang er det med titlen Eduard Steuermann (1892-1964) – Genialer Pianist und verkannter Komponist. Foreningen Reanimata sætter fokus på nogle af de komponister, som blev forfulgt af nazisterne, så deres værker kommer frem i lyset igen.

Da jeg var i Berlin i maj sidste år, gik jeg en aften i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Det var i den lille sal, hvor jeg havde set, at der skulle være en Gesprächskonzert. Derudover vidste jeg ikke, hvad der ventede mig. Det blev en stor oplevelse.

Ordet Gesprächskonzert (Gespräch betyder samtale eller tale) kommer ind i billedet, fordi koncerten forløber som et interview mellem en moderator og en person, som sidder inde med viden om den komponist, det handler om. Imellem samtalen spilles musikeksempler. Publikum sidder ved små borde, og man kan få lidt at drikke og spise, hvis man ønsker det.

Eduard Steuermann var som pianist en af de betydeligste Schönberg-fortolkere, men hans egne kompositioner er stort set forblevet ukendte. Komponister som Schönberg og Eisler betroede ham sine værker til uropførelse, og han var en velrenommeret pianist, da han i 1936 måtte emigrere til USA. På koncerten torsdag aften fortæller dirigent og komponist Michael Gielen (nevø til Steuermann) om sin onkel som komponist og musiker. Komponisten Ursula Mamlok, som var elev af Steuermann i  1940’erne, bidrager med sine personlige erindringer.  

Musik på koncerten er: Arnold Schönberg: Klaverstykker op. 11, Eduard Steuermann: Klaversonate (1926),
Hanns Eisler: 3. Sonate for klaver (2 satser) og Michael Gielen: Uddrag af Klavierstück in 7 Sätzen: recycling der glocken. 

Stefan Litwin, klaver. Moderation: Bettina Brand.

Det er næsten garanteret, at I kan få billetter til koncerten, se mere på Musica Reanimata’s hjemmeside.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close