Museer med gratis entré for børn

Museer med gratis entré for børn

Her i vinterferien er der nok at bruge pengene på, hvis man er en børnefamilie på vinterferie i Berlin.

Det behøver dog ikke være så dyrt altid. Hvis det er museumsbesøg, der er i fokus, så skal man huske, at mange museer har gratis adgang for børn. Det veksler dog lidt, hvad der forståes ved børn. Nogle steder er det 18 år, der er grænsen, andre steder er det 16 år, og andre steder igen er det 14, 12, 10 eller 6 år, eller der gælder andre betingelser.

Berlin.de har samlet en liste over museer med gratis adgang for børn. Den får I linket til sidst i teksten. Der er mange af de kendte og populære museer med på listen, og det er en blanding af kunstmuseer, kulturhistoriske museer, oplevelsessteder, og attraktioner, hvor man selv kan være aktiv.

Bl.a. er Anne Frank Centrum med på listen, hvor børn under 10 år kommer gratis ind. Museum für Kommunikation er også et interessant sted for familien at besøge. Her er der fri entré for børn til og med 17 år. På Deutsches Technikmuseum skal man vente til efter kl 15 med at få fri entré til børn under 18 år, men børn under fem år har altid fri entré her. Det er i øvrigt også et meget velegnet sted til besøg med børn og unge.

Husk at tjekke åbningstid. De fleste museer har lukket mandag, men det er ikke alle. Nogle har i stedet lukket en anden ugedag. Se alle museerne på Berlin.de her.

Skriv gerne en kommentar