I morgen søndag den 9. september afholdes Tag des offenen Denkmals (Mindesmærkernes dag). Mindesmærker er den bedste oversættelse jeg kan finde for Denkmal – det kan jo være både en bygning, en statue, et gravsted, en mindetavle osv. Men fælles er vel, at det altid knytter sig til en historisk begivenhed, som er værd at mindes for hele befolkningen.

På denne dag kan man få meget mere at vide om Berlins og Tysklands historie. Begivenheden er landsdækkende, men her interesserer vi os kun for Berlin. Se det interaktive kort over Berlin her og se placeringen af mindesmærkerne.

I kan også vælge at se et grafisk kort over Berlin og vælge den bydel, hvor I vil kigge på mindesmærker. Her kan I også programmet som som pdf, så der er mulighed for i ro og mag at læse om, hvad der er på det store program. Se det grafiske kort her.

Der er uendelig mange mindesmærker i en by som Berlin, for verdenshistorien har sat så stort et præg på byen. I har sikket noget helt specielt, I interesserer jer for, så lad det være udgangspunkt for, hvad I vil besøge.

Ellers lad jer inspirere, det er jo så skønt at få sin viden og horisont udvidet – og her er der nok at tage af!

God fornøjelse!

Læs mere om dagen/dagene på hjemmesiden for begivenheden her.

Skriv gerne en kommentar