Masser af klassisk musik

Er man klassisk musikelsker, er det rigtig godt at være i Berlin de næste par dage.

I Konzerthaus er der Fransk Festival og allerede fra morgenstunden kan man til petit dejeuner nyde både croissant, café au lait og musik. Den franske festivals morgenkoncerter løber fra 22.-26. februar. Læs mere her.

Men kig så også på Konzerthaus’ aftenprogram, hvor der mandag den 22. i den lille sal er koncert med mezzosopranen Christiane Oxalys, tirsdag den 23. spiller stjernetrompetisten Ibrahim Maalouf en blanding af arabisk og jazz sammen med en kvartet og onsdag den 24. kan man høre noget så sjældent som en mandlig harpenist i Konzerthaus. Altsammen er del af den franske festival. Læs mere her.

Også i Philharmonie er der koncerter i de kommende dage, både i Kammermusiksaal og den store sal.   Onsdag aften spiller Manderling kvartetten i Kammermusiksaal, og i store sal er Kammerphilharmonie St. Petersburg på besøg med et populært repertoire: Dyrenes karneval, Ouverturen til Den tyvagtige skade, en af Mozarts tyske danse, Humlebiens flugt, udtog af Svanesøen og Udstillingsbilleder. Torsdag den 25. februar spiller Khatia Buniatishvili klavermusik af Mussorgsky, Liszt og Strawinsky.

Det eneste problem for mig her ville være at foretage et valg 🙂

Skriv gerne en kommentar