Kunst-supermarked i Berlin

Indtil den 26. januar kan man gå i Kunst-supermarked i Berlin på adressen Quartier 205, på adressen Friedrichstrasse 67-70 i underetagen. Altså lige i hjertet af Berlin.

Det er kunst til faste priser – malerier – olie og akryl på lærred, akvareller, tegninger, fotokunst og små skulpturer.

Konceptet findes også i andre tyske byer og i Østrig og Schweiz.

Og hvorfor egentlig ikke? Det kunne da godt tiltale mig, at man kunne gå og kigge på egen hånd og måske finde noget, der tiltaler en. Som er til at købe for en rimelig pris – for det er også en del af konceptet.

Hvis det er til at hænge på væggen hjemme i stuen, skal det jo netop være noget, man synes om. Modsat, når man går på kunstmuseum og ser en udstilling, hvor man ofte møder noget kunst, man ikke lige kunne forestille sig hjemme over sofaen, men som har en anden funktion.

Det er også muligt at ose lidt, inden man går på indkøb i kunst-supermarkedet, for på hjemmesiden kunstsupermarkt.de kan man se en her masse kunst – som sikkert også er at finde i supermarkedet – eller noget andet af samme kunstner.

….og det kan man få lang tid til at gå med, kan jeg fortælle 🙂

Skriv et svar