Kudamm-Komödie flytter ind i Schiller-Theater

Staatsoper i Schiller-Theater – sådan har vi vænnet os til at se det. Mens Staatsoper på Unter den Linden bliver restaureret og moderniseret, bor Staatsoper i Schiller-Theater i Bismarcksttrasse.

Planen er, at Staatsoper skal flytte hjem på Unter den Linden i efteråret 2017. Men i Berlin er der jo ingen, der tør sige sådan noget om afslutning af byggerier med skråsikkerhed. Vi kan kun håbe og glæde os til at opleve Staatsoper igen.

Det korte af det lange er, at fra efteråret 2018 er det Komödie am Kudsmm, som må genhuses på grund af ombygningen af Kudamm Karrée. Og så kan de jo passende flytte ind i Schiller-Theater. Det kræver lidt tilpasning, siger teaterdirektør Martin Woelffer. Han kender Schiller-Theater fra tidligere og ved, at de mere intime forestillinger ikke går i det store teater. Men han er parat til at tage udfordringen op.

Det er slet ikke noget nyt for teatrene i Berlin at spille i fremmede huse. Efter krigens ødelæggelser, skulle teatrene jo også bygges op igen. Og da spillede ensemblerne, hvor der var mulighed for det, indtil deres hjem-teater blev klar til at de kunne flytte ind.

Læs mere om Komödie am Kudamm, Staatsoper og Schiller-Theater på hjemmesiden Im Westen Berlins her. Im Westen Berlins kan også følges på Facebook – det er rart at kunne følge med, når man er så langt derfra.

Skriv gerne en kommentar