Kennedys kampagne

Det er ikke afgjort endnu…. men alligevel. Det bliver nok svært for berlin-nyt at overtrumfe dagens nyhed om det sandsynlige udfald af præsidentvalget i USA. Så jeg kan lige så godt tage emnet op.

Det bliver ikke et politisk indlæg, for der findes et udtryk om at holde skæg for sig og snot for sig. Det vil jeg som sædvanlig følge her på bloggen.

Det skal derimod handle om udstillingen THE CAMPAIGN – Making of a President 1960 & 2016 på Kennedymuseet. John F. Kennedy, som jo har en særlig betydning for Berlin, førte som den første amerikanske præsidentkandidat det, som kaldes en moderne valgkampagne.

Det moderne var at bruge medierne i stor stil i sin kampagne og få skabt et image af kandidaten. Den karismatiske og kapitalstærke Kennedyfamilie var en del af kampagnen og Kennedy var en ung kandidat, som skabte et nyt håb. Jeg kan stadig huske chocket og sorgen, da Kennedy blev skudt. Man talte om, at verden havde mistet en uskyld.

Udstillingens titel viser, at der drages sammenligning mellem Kennedys kampagne og den kampagne, som er blevet ført op til den valgkamp, som nu er ved at være afgjort. På udstillingen vises arbejder af grafikeren Christoph Niemann, fotografen Steve Schapiro og Galerie Camera Work. Udstillingen vises til 8. januar.

Læs mere om udstillingen her.

Husk, at Students for The Kennedys tilbyder gratis rundvisninger hver lørdag kl. 16. Se mere om det her.

 

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close