Julemarkeds-køreplanen

Sikke et sjovt påfund: det kendte U-Bahn kort i speciel julemarkeds udgave!

Det er webportalen An Amazing Earth som præsenterer det kendte U-bahn liniekort i en speciel julemarkedsudgave. På kortet vises U-Bahn stationen med det nærmestliggende julemarked. Men man skal være en lidt dreven U-Bahn passager eller have en rigtig U-Bahn oversigt ved siden af, for stationens navn står ikke på julemarkeds-køreplanen. Får man lyst til at være Berlin “julemarkeds-utro”, findes der også kort for Hamburg, Köln og München. Se julemarkedskøreplanerne her.

An Amazing Earth anbefaler desuden specielt to julemarkeder, som jeg også godt vil videreformidle her. Det ene er julemarkedet i Rixdorf, hvor der skulle være meget kunsthåndværk at finde og hvor der også er tænkt på børnene. Det andet er julemarkedet i Spandauer Altstadt, hvor der er en julekrybbe med levende dyr, og hvor der er lagt et middelaldertema over julemarkedet.

Det er meget godt med sådan nogle tips, hvis man har været på julemarkeder flere gange de samme steder. Er der nogle af jer læsere, der har godt julemarkeds-tip, så er de jo også velkomne her på berlin-nyt. Skriv dem gerne som en kommentar til dette indlæg.

Foto: Kirsten Andersen
Julemarkedet på Breitscheidplatz 2009. Foto: Kirsten Andersen

Skriv et svar