Glædeligt gensyn med Berlin

Efter et fravær på 2 år var det skønt at være der i Berlin igen. Og jeg savner allerede byen. Der skal ikke gå to år før jeg er der igen. Det er helt sikkert.

I, som følger berlin-nyt, ved hvad jeg har foretaget mig denne gang, og at jeg har haft følgeskab af min grandfætter Flemming. Til dagligt er vi optaget af et slægtsforskningsprojekt om vores fædres fætter Harry – alias professor Stärkström – alias Harry Stålmann. Men tænk, Berlin optog os så meget, så mens vi var i Berlin var der ikke et ord om Harry. Det var ikke fordi vi ikke ville tale om ham, men Berlin er bare så rig på indtryk og oplevelser, så der ikke var tid og plads til Harry. Det tager vi revanche med, nu hvor vi er hjemme igen.

Og så passer det alligevel ikke helt. For på det tekniske museum kunne vi jo ikke lade være med at tænke, at det her skulle Harry jo have set. Han med sit store tekniske talent ville jo have kunnet forklaret os alt. Og han har da helt sikkert også interesseret sig for verdens først computer, de selvbyggede kortbølgeradioer og andre tekniske vidundere.

Det passer heller ikke, at I ved alt, hvad vi har foretaget os. Vi har nemlig eksperimenteret lidt med nogle videoer om de attraktioner, vi så. De er for tiden på klippe- og redigeringsbordet og vil senere blive lagt på siden her. Nu skal jeg ikke skrue forventningen op, vi har jo hverken haft Bille August eller Susanne Bier med – men vi synes resultatet er blevet tilstrækkeligt til at de godt kan præsenteres på denne blog. Det vil ske i nærmeste fremtid. – OK, I kan da også godt få den ene af dem allerede nu. Det er Flemming, som er kameramand.

 

I dag vil jeg slutte med at takke Flemming for godt følgeskab på turen og for at være en oprigtig interesseret og engageret medrejsende. Det er altid dejligt, når det man selv er begejstret for, falder i god jord hos den, man gerne vil præsentere det for. Også tak til Flemming for at stille sig til rådighed som “begynder” i Berlin.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close