Den store og officielle fest for genforeningsdagen, den 3. oktober, fejres i år i Berlin. Det gør den fordi det er Michael Müller – Berlins regierender Bürgermeister – der er formand for Bundespräsidentrat. Traditionen er nemlig, at festen holdes, hvor denne formand hører hjemme. Læs mere på hjemmesiden for festdagen her.
Der er fest i bye allerede fra i dag. Ved Brandenburger Tor, selvfølgelig. Men også andre steder i byen, som havde betydning for murens fald og dermed genforeningen. I år er det 28 år siden, at de to Tysklande og dermed Øst- og Vest Berlin blev genforenet efter 28 års deling. Mere historisk info kan I få på historiskerejser.dk ved Anders Bager Eriksen – se linket her.
Alle – også tilrejsende fra hele verden – er velkomne til at deltage i festlighederne, som altså pågår i 3 dage og ender med en koncert ved Brandenburger Tor. Programmet for koncerten kan ses på ovennævnte link.
På Deutsches Historisches Museum er der fri entré på selve dagen den 3. oktober – ligesom museet tilbyder en række omvisninger i løbet af dagen. Læs mere her.
Måske skal jeg lige nævne, at dagen betragtes som en helligdag – dvs. at butikker er lukket og der er arbejdsfri.
Der er også produceret en kort youtube video for festdagen: