Gadelygter i Berlin og Aalborg

Gadelygter i Berlin og Aalborg.

Der er sket nogle forandringer omkring Budolfi Kirke i Aalborg den senere tid. Det er ikke Budolfi Plads jeg tænker på, men den lille park ved kirken i Algade og de nye gadelygter, som er blevet sat op.

Da jeg så gadelamperne tænkte jeg øjeblikkeligt på de flotte gadelamper på bl.a. Bismarkstrasse i Berlin. Mon ikke designeren til de nye gadelygter i Algade har skævet lidt til dem? De er designet af Albert Speer. Ja, den Albert Speer! En uhyggelig teori ligger bag, men lygterne er jo faktisk ret flotte. Speers gadelygter skulle erstatte nogle, som stod der i forvejen og ragede et stykke ud over vejen, fordi der skulle være plads til de store militærparader i det nye Germania. Derfor vender de også, som de gør.

Nu blev det heldigvis ikke til noget hverken med Germania eller militærparader. Og det er nok heller ikke lignende tanker, der ligger til grund for lygterne på Algade i det fredelige Aalborg…

Sammenlign selv her:

 

Skriv et svar