Fri internet i Berlin

I dag den 1. Juni 2016, kl 11 vil der ifølge Tagesspiegels Checkpoint blive en event ved Brandenburger Tor, hvor fri internet i Berlin bliver skudt igang.

Det er flere år siden, at det fri internet blev annonceret, men det er ikke rigtigt kommet til at fungere. Nu skulle det altså være kommet så vidt, at der på 100 hotspots i byen er mulighed for at gå på internettet helt gratis i 30 min om dagen. 30 min lyder ikke af meget, men det er bedre end ingenting. Om hvis man strukturerer det lidt kan det måske være tilstrækkeligt mens man er ude i byen. For meget kan man jo klare hjemme på hotellet. Og så er telefonselskaberne jo også ved at beherske sig med hensyn til priser for dataroaming …det var også på tide!

Ved eventen i dag ved Brandenbuger Tor bliver der trykket på en kæmpe mobiltelefon, når det hele bliver sat igang. Så vd I altså hvorfor, hvis I kommer forbi og ser en kæmpe telefon.

I kan læse lidt mere om det frie internet, og hvor man foreløbig kan finder hotspots i en artikel i Tagesspiegel her. Mon ikke der også kommer et indslag i Abendschau i aften?

Visitering har også skrevet om det frie internet, og de linker til nogle kort or artikler om, hvor hotspotsene er. Brandenbuger Tor er selvfølgelig et af stederne.  Se artiklen her.

God tur på nettet!

Skriv gerne en kommentar